Det er med svedige hænder, at jeg skriver det her. I nat brækkede jeg mig ti gange i toilettet. I dag har jeg været slap og mat. Kold og stresset. Mit speciale skal afleveres om knap tre uger. Jeg har været syg næsten hele november. Forrige november gik min far bort. Jeg har mareridt, jeg drømmer om stive kroppe i store bygninger. Alle de små intakte quinoafrø, der kom op i nat, som om hver og en repræsenterede et minut i vores sidste tid sammen. 

Pludselig er der noget, der går op for mig. Min mailboks består stort set kun af to mapper – GRØNT og SLÆGT. På det seneste har jeg gået og tænkt over domænenavnet tekstoggrøntsager.eu. Jeg sendte det til min mand, han spurgte “skal du købe det?” Jeg sagde nej, jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til. I dag har jeg købt det. I dag har jeg installeret en 1-click WordPress installation selvom jeg møjsommeligt lavede en low-carbon hjemmeside fra bunden for et par år siden. Ingemaje skriver, “ønsker for dig at du åbner dig for mulighederne i den dag din krop synes du skal have”. Jeg er irriteret, jeg skulle have været på arbejde i SFO’en i dag. Jeg skulle have været til juletræstænding med børnene i forsamlingshuset. Jeg skulle have skrevet på specialet, vigtigt. Men det blev det så ikke til. I stedet så jeg den lille film Den Levende Løsning på Vimeo fra Isabella Denaro. I går sendte Irene mig et link til en artikel. Den handlede om historieløshed som et befriende greb i forhold til planter. Jeg syntes den var interessant. Jeg skrev tilbage, at særligt denne sætning ræsonnerede med mig:

Directing’ wild energies pointed to the labour that Earth care demanded: digging wells, putting out fires, patiently recreating the food chains of which ‘pests’ were once a natural part, building bunds and painstakingly feeding the last drops of used water from kitchens, homes and toilets back into the earth. (1)

Directing wild energies – historien om al kunst og skabelse. Historien vi kan fare vild i, hvis vi er dysregulerede og destruktive. De vilde energier. Da jeg var yngre, huggede jeg brænde på en hestefarm i Estland, bar endnu mere brænde til et shamanistisk bål på øen Olkhon i Sibirien. Malede trælader og slog græs med le i New Orleans. Min krop kan lide at arbejde med praktiske opgaver. I lang tid har jeg smagt på ordet agricola. Jeg troede det var løgn, da jeg så det i slægtsbogen. Jeg stammer herfra, jeg stammer fra kartoffeltyskerne, der kom til Alheden i midten af 1700-tallet. Susanna Agricola hedder en af mine forfædre. Slægtsbogen som farbror Viktor fik lavet ligger på mit kontor. Det er en slægt med voldsomme forgreninger, fordi de allesammen fik så mange børn. Jeg selv er barnløs og uden gård. 
Da min far gik bort for et år siden, efterlod han os en tom grund med et nybygget hus på. En historieløs jord, et hus uden gæld, et særtilfælde i vore dage. Et ørkesløst sted at starte fra som novicer. For hvem kan starte uden gæld?

(1): https://darkmountainproject.substack.com/p/living-without-stories