Uddrag fra Udløb

Ulykkeligheden er en stemme der af og til dukker op
den får mig til at stirre eller rynke brynene 
spænde op 
nogle gange en personlig ulykkelighed 
andre gange en ulykkelighed over rod 
over at føle sig som en anskudt
liggende og løbende på samme tid 
det store rod, softwarerod, ai-rod, relationelt rod, rod der glemmer tid
glemmer os, glemmer liv, krigsrod, ressourcerod, grådighedsrod 
det er ikke den verden jeg vil give videre 
derfor dukker ulykkeligheden op 
som en anskudt
som den følelse der siger: Vi er de sidste 
——————————–
Stedet hvor klarhed, orden og stabilitet bliver skabt 
stedet hvor jeg forleder mig til at tro at der er harmoni 
stedet hvor jeg kan skabe lidt orden 
hvor 
faldt den ned? 
——————————–
Der er en sandhedstime over os 
den dækker som en ukrudtsdug
de giftige lag vi skal stige op igennem 
hvad skal livet fyldes med 
en kande med bokashijuice 
hvad kan livet blive med en bil 
——————————–
Jeg læser for at græde 
jeg er et mærkeligt menneske
som både ligger, udløber og falder